Nyheder

klip af LinkedIn opslag 12. december 2025

Thvilum A/S erkender usandheder om Datacentric

Det Kamstrup-ejede it-selskab, Thvilum A/S, forskønner sine egne bedrifter ved at sprede ærekrænkende usandheder om konkurrenters ageren. Det er netop gået ud over os i Datacentric:

I ovenstående LinkedIn-opslag fremfører Thvilum konkret følgende usandheder:

  • ”Pludselig stod uden system”, ”uden overgangsperiode”
    Odder Forsyningsselskab forlængede den 27/11-2023 den hidtidige ARTOGIS-aftale med et år, for hele 2024, idet man her ønskede at undersøge alternativer, også organisatorisk. Med andre ord: Der var 13 måneders overgangsperiode.
  • ARTOGIS ”lukkede systemet ned fra den ene dag til den anden”
    Ud over netop nævnte overgangsperiode blev der den 26/11-2024 aftalt nedlukning pr. 1. januar 2025. Thvilum kunne ikke engang nå at få deres ting på plads i løbet af de 5 uger! Vi videreførte vores løsning vederlagsfrit endnu en uge, frem til 7/1-2025.
  • ”Thvilums WebGIS i drift på under 24 timer”
    Det tog som netop nævnt mindst 1½ måned, inden tingene virkede bare nogenlunde. Vi kunne senere i Q1-2025 forstå, at ikke alt var på plads fra starten.
  • ”Presset situation….”
    Næh, man havde mere end 13 måneder til at planlægge og gennemføre systemskiftet, og deraf havde Thvilum mindst 1½ måned til installation og opsætning. Til formålet var der adgang til udførlig dokumentation, så det var en let opgave.

 

Den omtalte ”høje datakvalitet fra dag 1” var en arv fra 6½ års godt samarbejde mellem Odder Forsyningsselskab og ARTOGIS. I hele perioden blev der investeret massivt i datakvaliteten. Thvilum har således ikke haft nogen som helst indflydelse på den høje datakvalitet, men har alligevel ingen problemer med tage æren og ”pynte sig med lånte fjer”.

Foreholdt denne usandfærdige adfærd var Thvilum hurtigt fremme med beklagelser. Endda også i form af en umiddelbart sympatisk telefonisk henvendelse, hvor Teamleder Anders Sabro Sørensen giver udtryk for, at ”det er ikke vores stil, vi lægger os fladt ned og undskylder.”

Det forledte os til at tro, at hos Thvilum var oprigtigt ærgerlig over miseren. Men det viste sig hurtigt at være netop naivt. For i stedet for at komme med en reel, uforbeholden undskyldning blev det kun til tvetydige og uldne beklagelser med formuleringer så tvetydige, at de blot fremstår som et forsøg på at lukke sagen ned hurtigst muligt.

Denne mistanke understøttes også af, at førnævnte Anders i telefonen var meget optaget af at få mig til at slette min første kommentar til opslaget. Senest blev dette ydermere bekræftet af Thvilums CEO, Niels Skovmand Juhl, der kortfattet og arrogant meddelte, at ”vi betragter nu sagen som afsluttet”.  Dette begrundet i, at man mente at have beklaget og undskyldt, iht. telefonisk aftale. Enhver med lidt kritisk sproglig sans vil kunne konstatere, at de korte ”beklagelser” var uldne og dobbelttydige.

Thvilum har også haft en annonce i oktober-nummeret af Magasinet Fjernvarme. Her fremføres de samme usandheder som i LinkedIn-opslaget – blot i en mere elegant og uigennemskuelig indpakning. Thvilum afviser øjensynligt at berigtige sin historie i samme medie.

Det er således faktuelt dokumenterbart, at Thvilum på forskellig vis forsøger at opnå heltestatus på et aldeles uberettiget grundlag, og dertil gerne gør det ved at tilsvine konkurrenter som ARTOGIS/Datacentric.

Det kan desuden konstateres, at Thvilums etik og moral ikke rækker længere end til en mundtlig og halvkvædet undskyldning i stedet for en berigtigelse i samme medie og til samme offentlige skue, som man fremfører sine usandheder. Sagen kunne være lukket med en offentlig, uforbeholden undskyldning. Men det har de involverede personer fra den øverste ledelse i Thvilums øjensynligt ikke format til at levere, uagtet at man faktisk erkender at have spredt løgne om vores ageren.

Tilbage står så et par åbne spørgsmål:

  • ”Det har ikke været vores intention at formidle budskabet på denne måde, og vi beklager, hvis formuleringen har givet et andet indtryk. Det har på ingen måde været hensigten at sætte andre i et dårligt lys.”
    Jamen, hvad var hensigten så helt konkret?
  • ”Når det går hurtigt, sker der også fejl. I opslaget kan budskabet misforstås på en måde, der giver indtryk af, at en tidligere leverandør uden varsel har lukket en tjeneste ned. Det er ikke korrekt og har på ingen måde været hensigten med budskabet.” Budskabet var klokkeklart og ikke til at misforstå.
    Så hvad var egentlig hensigten med budskabet?

 

I øvrigt havde Odder Forsyning adgang til de i opslaget nævnte faciliteter i vores løsning igennem 5½-6 år. Det er standardfunktionalitet i næsten al WebGIS, og har været det mere end et årti.

Henrik Rask

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig inden for kort tid.